1:1 coaching

En-til-en coaching

Personlig og evidensbaseret sundhedscoaching med dig og din hverdag i centrum.

Jeg er certificeret sundhedscoach og tilbyder 1:1 forløb tilpasset din situation, dine ressourcer og dine mål. Uanset om du lever med senfølger efter kræft og har brug for en individuelt tilpasset tilgang, eller om du ønsker at styrke din sundhed og skabe varige livsstilsforandringer.

Her arbejder vi ikke med quick fixes. Vi arbejder med struktur, retning og bæredygtige forandringer, der kan integreres i din hverdag.

Sådan er et forløb bygget op

Alle 1:1 forløb er bygget op omkring en fast og kontinuerlig struktur:

  • Én ugentlig individuel samtale (60 minutter)
  • Adgang til programmateriale og øvelser
  • Løbende implementering mellem sessionerne
  • Justering og tilpasning undervejs

Den ugentlige samtale er kernen i forløbet. Her følger vi op på dine erfaringer, arbejder med barrierer og sikrer, at forandringerne bliver en del af din hverdag. Kontinuitet skaber resultater, derfor arbejder vi med en fast rytme gennem hele forløbet.

Et forløb er struktureret, men fleksibelt og indeholder typisk en indledende afklaringssamtale, en realistisk og konkret handlingsplan samt løbende sparring og justering.

De fire søjler

Alle 1:1 forløb tager udgangspunkt i fire centrale områder, som skaber reel og varig forandring, ikke hurtige løsninger, men de grundlæggende faktorer, der påvirker din krop og dit velbefindende hver dag.

Bevægelse og træning

Vi opbygger en realistisk og tilpasset bevægelsespraksis, der styrker din krop og dit energiniveau.

Kost og ernæring

Du får støtte til at skabe en koststruktur, der understøtter energi, restitution og stabilitet.

Søvn og restitution

Vi arbejder med strategier, der forbedrer søvnkvalitet, regulerer døgnrytme og styrker din evne til at restituere.

Mental trivsel og balance

Vi arbejder med motivation, vanedannelse og mental styrke, så forandringer kan fastholdes over tid.

Forløb og priser

Forløb fra minimum 6 til 16 uger med lavere ugentlig pris jo længere forløbet er, da varig forandring kræver tid, kontinuitet og stabil støtte. Se alle forløb og priser på prislisten.

Godt at vide

Coaching er rådgivning og vejledning og erstatter ikke medicinsk behandling, diagnose eller terapi. Behandling af forløb og aftaler følger handelsbetingelserne, herunder regler om aflysning og forløbets gyldighed.