Vidensbibliotek
Fysiske senfølger
Når kroppen har forandret sig, og hverdagen følger med.
Efter behandling for kræft oplever mange kvinder, at kroppen har forandret sig. Selvom behandlingen er afsluttet, og sygdommen er væk, kan kroppen fortsat være påvirket. Det kan vise sig som vedvarende træthed, smerter, ændret funktion eller nye symptomer, som ikke var til stede før.
Fysiske senfølger opstår som følge af de indgreb og belastninger, kroppen har været igennem, og de kan have stor betydning for hverdagen.
Du skal ikke stå alene med ansvaret
At tage vare på sig selv er ikke det samme som at skulle løse hver eneste konsekvens af kræften alene. Professionel og social støtte skal gøre dine egne strategier mulige. Du skal ikke behøve at være din egen behandlingskoordinator, kende alle regler eller bære ansvaret for at tage svære emner op. Sundhedsvæsenet, arbejdspladsen og dine nærmeste har også et ansvar. Rådene her er derfor redskaber, du kan bruge sammen med hjælpen omkring dig, ikke endnu en liste af pligter.
Hvorfor opstår fysiske senfølger?
Fysiske senfølger opstår typisk som følge af:
- Operation (fjernelse af væv og lymfeknuder)
- Strålebehandling (påvirkning af væv, nerver og organer)
- Kemoterapi (systemisk påvirkning af kroppen)
- Immunterapi (påvirkning af immunsystemet)
Behandlingen kan medføre ændringer i kroppens struktur, påvirkning af lymfesystemet, skader på nerver og bindevæv, hormonelle forandringer, påvirkning af immunsystemet, inflammatoriske reaktioner i kroppen og nedsat fysisk kapacitet. For mange kvinder betyder det, at kroppen ikke længere reagerer eller fungerer som før.
De mest almindelige fysiske senfølger
Træthed (fatigue)
Kræftrelateret fatigue kan føles som en dyb udmattelse i både krop og hoved. Man kan vågne efter en hel nats søvn og stadig føle sig udmattet, og selv små opgaver kan kræve mange kræfter. Fatigue føles forskelligt fra kvinde til kvinde, og for nogle fortsætter den i årevis efter behandlingen. Det kan være svært for omgivelserne at forstå, at man kan se rask ud og samtidig bruge næsten alle sine kræfter på en almindelig dag.
Fatigue har sjældent én enkelt årsag. Kræften og behandlingen kan spille sammen med smerter, dårlig søvn, hormonelle forandringer, medicin eller psykisk belastning. Udtalt, ny eller forværret træthed bør derfor ikke bare affejes med ordene ”det er senfølger”. Fortæl, hvordan trætheden påvirker din dag, så det kan undersøges, om noget kan behandles eller lindres.
Hvad kan hjælpe?
- Tilpasset bevægelse, både aktiviteter med pulsstigning og styrketræning, kan mindske fatigue. Begynd med et niveau, der passer til dig, og lad kroppens reaktioner bestemme tempoet
- Pacing: Fordel energien, så opgaver og pauser passer til de kræfter, du har. En opgave kan deles over flere dage, og krævende aftaler kan lægges, hvor du plejer at have mest overskud
- Vær opmærksom på søvn, kost og væske, som alle kan spille ind
- Find frem til det, der betyder mest for dig, og brug kræfterne dér. Et realistisk mål er en hverdag, der fungerer, ikke en tilbagevenden til den tidligere rytme
Lymfødem
Lymfødem er en hævelse, der opstår, når lymfesystemet ikke længere fungerer optimalt. Det sker ofte efter fjernelse eller beskadigelse af lymfeknuder i forbindelse med operation eller strålebehandling. Lymfesystemets opgave er at transportere væske væk fra vævet. Når denne funktion er nedsat, ophobes væsken, typisk i benene, underliv eller arme. Symptomer kan være hævelse, tyngdefornemmelse, spænding i huden og nedsat bevægelighed. Lymfødem er ofte en kronisk tilstand, som kræver vedvarende håndtering.
Hvad kan hjælpe?
- Kompression, der er målt og tilpasset dig, kan mindske hævelsen. Fittingen bør kontrolleres med tiden, da kroppen kan ændre sig
- Tilpasset bevægelse og træning kan støtte lymfesystemet og være med til at holde hævelsen i ave
- God hudpleje nedsætter risikoen for betændelse og irritation i det påvirkede område
- En sund vægt og en kost rig på protein, frugt og grønt kan understøtte kroppen. En klinisk diætist kan hjælpe med en plan, der passer til dig
- Kontakt sygeplejerske, lymfødemklinik eller din læge ved ny hævelse, tyngdefornemmelse eller spænding. Tidlig hjælp gør en forskel
Smerter og nerveskader
Smerter kan opstå som følge af behandlingen og kan være både kortvarige og langvarige. De kan skyldes arvæv efter operation, nerveskader, stråleskader i væv og spændinger i muskler og bindevæv. Smerterne kan følge med overalt i hverdagen, både som konstant grundlag og som stærkere anfald, og de kan påvirke bevægelse, søvn og livskvalitet.
Nerveskader kan vise sig som følelsesløshed, prikkende eller brændende fornemmelser, ofte i hænder og fødder. Målet er ikke nødvendigvis at blive helt smertefri, men et liv med mere plads til det, der betyder noget.
Hvad kan hjælpe?
- Bed om en vurdering af smerterne, og beskriv, hvad de begrænser i dit liv, ikke kun hvor ondt det gør
- Tilpasset bevægelse, fysioterapi og styrketræning kan være en del af behandlingen på kroppens vilkår
- Medicin til nervesmerter kan hjælpe nogle. Tal med lægen om fordele og ulemper i din situation
- Ved vedvarende smerter kan en smerteklinik eller senfølgeklinik være et relevant næste skridt
Nedsat fysisk styrke og udholdenhed
Mange oplever, at kroppen føles svagere efter behandlingen. Det kan vise sig som hurtigere udmattelse, nedsat muskelstyrke og lavere kondition. Aktiviteter, som tidligere var uproblematiske, kan nu kræve markant mere energi.
Hvad kan hjælpe?
- Start der, hvor du er, med en form for bevægelse, du kan lide. Både kondition og styrke kan genopbygges gradvist
- Rehabiliterende tilbud eller fysioterapi kan hjælpe dig sikkert i gang med et niveau, der passer til dig
- Gå efter mærkbare fremskridt i hverdagen: at kunne gå længere, rejse sig lettere eller bære indkøb igen
Blære- og tarmproblemer
Behandling for kræft i underlivet kan påvirke både blære- og tarmfunktion. Det kan skyldes operation, hvor væv og nerver påvirkes, eller strålebehandling, som kan ændre vævets struktur og funktion. Det kan føre til:
- Hyppig vandladning eller pludselig vandladningstrang
- Inkontinens
- Forstoppelse eller diarré
- Oppustethed og ubehag
- Ændrede afføringsvaner
For nogle kvinder bliver det en vedvarende udfordring, som påvirker både hverdagsliv og livskvalitet.
Hvad kan hjælpe?
- Hjælpen er individuel: bækkenbundstræning, toiletplanlægning, kosttilpasning og i nogle tilfælde medicin kan indgå
- En klinisk diætist eller en fagperson med speciale i tarm og blære kan give konkret vejledning
- Fortæl om generne, også når de er svære at tale om. Der findes hjælp, og du behøver ikke lære at leve med det hele alene
Seksuelle senfølger
Fysiske forandringer kan påvirke både seksualitet, lyst og oplevelsen af egen krop og identitet. Det kan blandt andet inkludere tørhed i skeden, smerter ved samleje og ændret eller nedsat sexlyst. For mange handler det ikke kun om det fysiske, men også om følelser, nærhed og relationer, og om at finde sig selv igen i en krop, der har forandret sig. Det er et område, mange kvinder oplever, men som ofte kan være svært at tale om.
Tørhed og smerter kan i mange tilfælde behandles, for eksempel med fugtighed i skeden, glidemiddel eller hormonbehandling lokalt. Når kroppen har forventet smerte i noget tid, kan det i sig selv gøre det svært at slappe af, og her kan rådgivning eller sexologisk vejledning være en del af hjælpen. Intimitet kan på nye vilkår handle om noget bredere end samleje, og hvis du ikke har en partner, kan det stadig være relevant at få hjælp til de fysiske gener. Samtalen med en læge eller sygeplejerske må gerne begynde enkelt.
Hvad kan hjælpe?
- Tørhed og smerter kan i mange tilfælde behandles med fugtighed, glidemiddel eller lokal hormonbehandling
- Sexologisk vejledning eller rådgivning kan hjælpe med både de fysiske gener og samtalen om dem
- Du behøver ikke have en partner for at få hjælp til de fysiske gener
Fertilitet og overgangsalder
Behandling for gynækologisk kræft kan medføre tab af fertilitet, og tabet af et valg, man troede, man havde, kan gøre ondt længe efter. Hvis overgangsalderen kommer pludseligt som følge af behandlingen, kan symptomer som hedebølger, søvnproblemer og humørsvingninger ramme hårdere end ved en naturlig overgangsalder.
Der kan være hjælp til hormonelle gener, og ikke alle løsninger handler om hormonbehandling. Forandringer i kroppen kan også berøre kropsbillede og oplevelsen af kvindelighed.
Hvad kan hjælpe?
- Tal med din læge om, hvilke muligheder der passer til din situation, også dem der ikke handler om hormonbehandling
- Der findes hjælp til at lindre hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger, og knogletætheden kan undersøges med en knogleskanning
- Samtaler med fagpersoner eller med andre kvinder, der har stået i noget lignende, kan give både genkendelse og støtte
Knogler, led og bevægeapparat
Nogle behandlinger og tidlig overgangsalder kan øge risikoen for knogleskørhed og påvirke led og bevægelighed. Nye smerter i knogler og ryg skal altid undersøges og bør ikke bare affejes som en senfølge.
Hvad kan hjælpe?
- Styrketræning kan genopbygge muskelstyrke og belaste knoglerne på en god måde
- Bevægelighed og balance træner færdigheder, der gør hverdagen tryggere og mere nem
- Tilstrækkeligt kalcium, D-vitamin og protein samt eventuel behandling efter en lægelig vurdering kan bidrage til at bevare knoglernes styrke
- Fremskridt skal kunne mærkes i hverdagen: at kunne gå længere, rejse sig lettere eller bære indkøb igen
Når kroppen forandrer sig
Fysiske senfølger handler ikke kun om symptomer, men om forholdet til kroppen. Mange oplever, at kroppen føles fremmed, uforudsigelig eller svær at stole på. Det kan påvirke energiniveau, bevægelse, selvtillid og hverdagsliv.
Sådan kommer du videre
Fysiske senfølger handler ikke kun om symptomer, men om forholdet til kroppen. Mange oplever, at kroppen føles fremmed, uforudsigelig eller svær at stole på. Erfaringsmæssigt kan disse trin gøre det lettere at komme videre:
- Begynd med det, der begrænser dig mest i hverdagen, ikke med alt på én gang
- Fortæl, hvad symptomerne betyder i dit liv, også det, der er svært at sige højt
- Få hjælp, der passer til problemet, og spørg, hvem der følger op
- Små ændringer skal kunne fungere i hverdagen. Hvis en plan er svær at følge, skal den tilpasses, forenkles eller deles med andre
- Din erfaring er en vigtig del af hjælpen. Du er ekspert i din egen krop og hverdag
Fysiske senfølger er ikke et tegn på svaghed, men en konsekvens af det, kroppen har været igennem. Når man begynder at forstå, hvad der sker i kroppen, bliver det også lettere at arbejde med den. Det er her, forandring bliver mulig.